Sauna

5. februar 2010

Fire dage i Sauna. Hold BREUMM spiller Jonas Breum sange. Kristoffer Johnny Munck Mortensen, Asbjørn Bjørn Ass Nørgaard, Steffen Rock 2 Breum, Steffen Rock 1 G + mo’ar. Fire sange, yes det rykker, sagde pensionisten.Var en lille uge i Berlin for at producere tekster. Har nok aldrig lavet så lidt på så lang tid. Men belegte baguetten var der nok af og øllen skummer, ingen penge har vi nok af og nyt tøj har vi haft. Som pensionisten sagde. Før han trillede ind til Stones i Horsens. Roger over.

BREUMM tur/retur

14. september 2009

Jeg er tilbage. Goddammit, jeg er tilbage. Og hvad så, spørger du måske, og ved du hvad: I aften, for en gangs  skyld, er jeg ligeglad - jeg har nemlig gættet mit gamle brugernavn og kan nu tage BREUMM bloggen op igen. Stik den := )

Det passer fint med at BREUMM faktisk skal i studiet torsdag og indspille 3 nye numre med spritny besætning. Steffen og Jonas Breum holder bas og vokal, mens Asbjørn Nørgaard (Floor is made of lava) og Kristoffer Munch (Mellemblond) besætter trommer og guitar. Det blir sweet.

Det kalder vist på et billede fra gamle dage.

Jonas Breum

Ugens album på P4 er sgu Det Perfekte Spild Af Tid

13. maj 2008

Glædeligt og hyggeligt: BREUMM Det Perfekte Spild Af Tid er ugens album på P4.

De kære radioværter har udvalgt en række sange fra pladen, som bliver spillet på kanalen. Se mere på dette link

Ikke mindst den spritny single “Det perfekte spild af tid” som vi iøvrigt snart laver en video til. Stikord: Golf, Henrik Balling, spild af tid .. måske sex??

Ingen penge har vi nok af & nyt tøj har vi haft! Man skulle være en af dem fra x-factor … Bare for en aften (og nok ikk meget længere)

Kh JB

På P3 om et par timer …

17. april 2008

..er BREUMM - mig Jonas og ham Steffen - at høre i programmet Pladeparaden. Radiovært er Camilla Jane Lea.

Og hvad mon vi så skal snakke om i den halve time? Sex? Musik? Film? X-factor … Vores nye plade??

Forhåbentlig det hele og ikke for meget af nogle af delene ..

Lyt med kl. ca. 12.15 på P3

.. Du kan sniglytte vores musik nu her

kh Jonas

2 nye sange

16. april 2008

Vi har lagt sangene Førord og Sos i Sommer fra pladen op på vores myspace profil

Sangene er ikke tidligere offentliggjorte, og vil kun figurere i en begrænset periode.

Førord handler om den idiotiske afstand mellem mennesker, som man selv kan sætte igang via bekymringer, tvivl og så videre. Sos i Sommer er soundtracket til drømmen om at være 11 år gammel igen og være på sommerlejr. Tænk engang …

“Nyd denne tastemaker fra BREUMM - et kvalitetsprodukt”

BREUMM

Pladeparaden på P3 i morgen middag …

16. april 2008

Yes, en halv time om BREUMM og den nye plade - med Steffen, mig selv og radiovært Camilla Jane Lea. Vi når sikkert at høre et par numre fra den.

Kom gerne med ønsker, hvis der er nogle sange du hellere vil høre end andre …

Men hvad skal vi mon snakke om? Bliver det vores musik (!) - vores koncerter? Bliver det sex (man ku håbe!) .. Bliver det om X-factor …? Vi ved det ikke! Men i morgen ved vi det! I morgen!

Så lyt med kl. 12.15 på P3 torsdag d. 17 april.

Du kan helt sikkert lave alt muligt andet imens.

Stor efterspørgsel på “Det perfekte spild af tid”

15. april 2008

Om at vente på “Det perfekte spild af tid”
Der har været større efterspørgsel på BREUMMs debutalbum hos pladeforhandlerne end man havde regnet med.

Derfor er “Det perfekte spild af tid” idag tirsdag enten udsolgt eller endnu ikke landet hos flere lokale forhandlerne rundt om i landet.

Pladen skulle ankomme i løbet af et par dage. Den er anbefalet hos såvel TP som Stereostudio, så prøv dem hvis alt andet glipper.

Alternativt kan pladen hentes hos Itunes eller på linket her på siden.

Sådan spilder du din lørdag aften optimalt

11. april 2008

1. Henad eftermiddagen tager du et bad. Du trænger sikkert gevaldigt til det.2. Cykel, bus, whatever ind til Rust i København ved 21 tiden.3. Releasekoncert med de dejlige melodier fra BREUMMs debutalbum “Det perfekte spild af tid” kl. 21 kr. 60/80 Herpå frileg i det københavnske natteliv og forhåbentlig en lang, lykkelig seriesøndag … Det er ren x-factorVi ses på den anden side!JB     se mere på BREUMM på myspace

Das Leben Der Anderen - Det perfekte spild af tid?

19. marts 2008

Om små 3 uger udkommer BREUMMs debutalbum Det Perfekte Spild Af Tid.

I weekenden var jeg på kærestetur til Berlin. Hjemvendt igen lejede vi - inspireret af byen - filmen Das Leben Der Anderen, De andres liv. Et mesterligt portræt af et tragisk og absurd Østberlin, et samfund, hvis nerve og motor synes at være mistænksomhed, overvågning - og mindreværd. Det geniale i filmen var ikke den overordnede kritik af diktaturet (HØRT FØR!) men de personlige historier, pampernes interne små magtspil: de tragiske konsekvenser af en ensom tyksak med høj rangorden, der ikke kan få den smukke pige, han vil have.

Hold da op. Her sad man og troede, man havde patent på trøstesløshed, fremmedgørelse og grå dage i ét væk.

Det DDR, som filmen viser er ligeså tragisk som absurd. Det ene øjeblik slår man sig på lårene af grin - tænk at spilde tiden SÅ meget med overvågning og registrering af jævne borgeres jævne liv. Det næste øjeblik er man grædefærdig - når pamperne benytter systemet til private hævnaktioner mv.

Følelsen efter filmen var ikke: gudsketakoglov for DDRs ophør (spørg en arbejdsløs tysker om tingenes tilstand anno 2008 …) men en stille og islende fornemmelse af menneskets uudgrundelige dumhed.

Den film burde have haft titlen - DET PERFEKTE SPILD AF TID.

Se i øvrigt Politikens oldgamle anmeldelse her

Finitto: ikke mere spild af tid

8. marts 2008

Så blev pladen færdig. “Masterplade” landede i mailboksen fra Stockholm torsdag aften, hvor vi ventede med lunkne luxusøl og smånervøse trækninger. Det lød fint - ca. 1 procent bedre end det vi havde sendt derover. Det’ smøred’ der gør’ed. Eller hvad.

Og nu: tomrum romtum. Sange fra de sidste to år kylet direkte ind på hylden. Et spørgsmål: hvad skal man med sange, der er indspillet og udgivne? Svar: stille og roligt lade dem sive fra bevidstheden. Skal nok blive træt af dem i løbet af det kommende års tid fuld af jobs mv. Vi ses i helvede.

Pladeprocessen begyndte omkring 1. marts sidste år. Og sikke da lige en stilfærdig og moden affære: vi har ikke taget stoffer, vi har ikke drukket nævneværdige mængder alkohol, vi har ikke haft festende gæster i studiet. Vi har gloet på hinanden til den store guldmedalje. Og arbejdet videre. Åh dybe samtaler! Åh overtrætte grin! Åh abe! Snøft. Hvis ikke x-factor havde ædt alle følelser, ville jeg tude nu. Tude til en ny plade lå på bordet. Hmm. Skrev jeg virkelig det? Interessant perspektiv.